Toppen af Peru: Program
Tekst og billeder: Stjernegaard
- Forside - Mine Fotos - Tracking
Dag til dag program
Dag 1, Mandag 3. Nov: Ankomst Lima
Vi ankommer sent på dagen til Lima, afhentes i lufthavnen og bringes til hotellet, hvor du kan spise lidt, hvis du da ikke har lyst til at kigge dig omkring i lokalområdet på egen hånd. Vi bor i Miraflores-området, som er hyggeligt og nemt at finde rundt i.
De fleste er formentligt lidt trætte efter den lange rejse og ønsker at gå tidligt i seng for at være klar til oplevelserne, der starter næste morgen. Afhængig af stemningen laver vi velkomst-mødet om aftenen eller næste morgen.
Dag 2, Tirsdag 4. Nov: Lima, Pisco og Paracas National Park
Inden vi kører sydpå, skal vi lige ind og snuse til den historiske del af Lima centrum. Her skal vi bl.a. se den interessante San Francisco-kirke og opleve katakomberne med deres flotte, men også makabre opstillinger af menneskeknogler.
Lima er hovedstaden i Peru og kendt som "Kongernes by", grundlagt af den spanske conquistador Francisco Pizarro på Helligtrekongersdag i 1535. Byens hjerte er Plaza de Armas, hvor vi finder katedralen, regeringsbygningen og ærkebiskoppens palads. Det er magtens centrum, hvor katedralen fra 1625 rummer Pizarros jordiske rester.
Hele området er præget af kolonitidens arkitektur, og pladsen er af UNESCO fredet som verdensarv. Vi går en lille tur og oplever livet omkring pladsen og den flotte koloni-arkitektur, inden vi går ombord i bussen og kører gennem nogle af byens områder og sydpå.
Vi starter dagens busrejse via Pisco til Paracas, halvøen med ørkenområde og det omkring-liggende naturreservat, der omfatter Ballestas-øerne i bugten. Turen fra Lima tager omkring tre timer med frokost undervejs. Paracas har fået sit navn efter Paracas-vindene, der ofte bevirker voldsomme sandstorme, der kan vare flere dage. Paracas betyder "regn af sand" på quechua-indianernes sprog.
Paracas er også navnet på den søvnige fiskerlandsby, der er udgangspunktet for udflugter til Ballestas-øerne, også kaldet "Mini-Galápagos", som er hjemsted for utallige søløver, ping-viner og tusinder af fugle. I Paracas spiser vi en hyggelig middag sammen og snakker om rejsen, der ligger foran os. Efter middagen er der måske nogle, der vil gå en tur og smage den lokale vin eller den peruvianske nationaldrik: pisco sour. Pisco er navnet på en by, en flod, en dal og en lokal brandy, som fremstilles i forskellige versioner i de nærliggende vindistrikter omkring Pisco og Ica-dalen.
Dag 3, Onsdag 5. Nov: Ballestas-øerne (Mini-Galápagos)
Havet er normalt mest roligt i morgentimerne, så straks efter morgenmaden sejler vi ud til Ballestas-øerne, hvor turister ikke må gå i land for at undgå at forstyrre dyrelivet. Men vi kommer tæt på store kolonier af søløver og møder med lidt held både delfiner og humboldt-pingviner.
Husk solcreme med høj faktor, men medbring også en lun trøje eller en vindjakke. Havet er enormt fiskerigt, så der er også chancer for at se hajer, havskildpadder, rokker og spækhuggere, der finder føden i dette område. Og på øerne er der store leguaner samt titusinder af fugle, bl.a. suler, pelikaner, terner, måske kondorer og mange andre bevingede væsener. Det er bare helt vildt, så mange fuglearter her er.
Båden kommer tæt på søløverne, der lever i store kolonier. En hunsøløve føder normalt en unge hvert år, og hannerne holder harem med op til 15 hunner i familien.
Vi ser en masse grotter med buede indgange på Ballestas-øerne. Ballesta betyder bue/flitsbue/armbrøst på spansk, så de mange buer skal have lagt navn til øgruppen. På sejlturen ser vi også det første flotte eksempel på Nazca-linjerne, nemlig den imponerende Candelabro, der ligner både en 128 meter høj og 74 meter bred kaktus og en kandelaber, som er ridset ind i bjergsiden for et par tusinde år siden. Hvorfor kan man kun gætte på.
Tilbage på landjorden fortsætter vi sydpå gennem byen Ica med gamle huse i kolonistil til en vingård, hvor vi skal prøvesmage den berømte lokale brændevin, pisco. Samme sted spiser vi frokost med typiske afro-peruvianske retter.
Denne oplevelsesrige dag byder på endnu et højdepunkt, nemlig de
enorme sandmiler ved Huacachinas-oasen. Det er faktisk et kæmpe
ørkenområde med det fineste sand og utrolig smukke
landskabsformationer med sandbjerge så langt øjet rækker krydret
med grønne oaser spredt i området. De, der har lyst, kan mod
betaling få en sjov og smuk tur i specielle åbne køretøjer gennem
ørkenlandskabet. Der er flotte fotostops undervejs.
Vi fortsætter vores køretur gennem et spændende og barsk ørkenlandskab mod Nazca, hvor vi næste dag skal opleve et af verdens største arkæologiske mysterier, de såkaldte Nazca-linjer.
Dag 4, Torsdag 6. Nov: Nazca-linjerne, keramik, mumier og vandring mellem søløver
Nazca-linjerne består af mønstre og billeder, som er aftegnet på jorden i et vældigt ørkenområde. Nogle af linjerne er op til ti kilometer lange og fuldstændig lige, som trukket efter en snor med centimeters nøjagtighed.
Her er vældige tegninger af geometriske figurer som store fugle,
der har 130 meter mellem vingespidserne, et firben der er 180 meter
langt, edderkopper, aber, kolibrier og hvaler, hvor man fra
landjorden for det meste kun ser brudstykker af de store
perspektiver. Mod ekstra betaling kan man få en flyvetur i små fly
og få et fantastisk overblik, fordi man flyver en rute, hvor man
ser rigtig mange af de mystiske tegninger i ørkenen. Linjerne er et
par tusinde år gamle, og forskerne har mange teorier om deres
formål. Bl.a. at de var vejvisere til underjordiske vandløb.
Det vil rejselederen fortælle meget mere om.
Vi starter tidligt denne morgen i Jennys keramikværksted. Nazca-kulturen er ikke kun kendt for de særprægede linjer og figurer i ørkenen, men også for den smukke keramik. Jennys far brugte 25 år af sit liv på at genskabe nazcaernes teknik til fremstilling af den perfekt runde og glansfulde keramik, uden brug af drejebænk og glasur. Han gav sin viden videre til sin datter, som i dag også er ved at oplære sine børn. Jenny demonstrerer den specielle teknik for os, hvor hendes fingersnilde, næse og babyhår spiller en næsten magisk rolle.
Herfra går det videre til lufthavnen, hvor de af jer, der har valgt at tage flyveturen, bliver sat af. Lokalguiden hjælper jer med det praktiske inden flyveturen. Dem, der ikke vil flyve, tager med rejselederen til en spændende udflugt til gravpladsen Chauchilla fra før inkatiden, hvor vi ser både 1500 år gamle mumier, skeletter og nogle af de ting, de afdøde fik med i graven, bl.a. fint vævede og spraglede klædedragter, keramikfigurer, fødevarer i lerpotter, tæpper, våben og værktøj.
Efter en fælles frokost, hvor vi kan dele oplevelserne i luften og på gravpladsen med hinanden kører vi nogle få timers kørsel gennem et fantastisk ørkenlandskab, inden vi sidst på eftermiddagen ankommer til Puerto Inka, som ligger helt øde men idyllisk lige ned til Stillehavet. Stedet er kendt som inkaernes gamle fiskehavn, og vi kan stadig opleve de gamle ruiner fra den tid inkl. underjordiske kølerum og huse til at tørre fisk. Herfra transporterede inkaernes berømte løbere både tørrede fisk og friske fisk til de kongelige i Cuzco. Omgivelserne er som taget ud af en eventyrfilm og kompenserer mere end rigeligt for det lidt rustikke men særdeles hyggelige hotel. Vi går en tur i det smukke landskab inden aftensmaden.
Dag 5, Fredag 7. Nov: Smuk køretur ad kysten til maleriske Arequipa (den hvide by)
Efter morgenmaden går vi en tur i det golde månelandskab, der ligger lige ved siden af hotellet og ser de mange ruiner fra inkatiden. Her er også en fantastisk smuk udsigt over Stillehavet og bugten. De meget morgenfriske kan også tage en dukkert i vandet eller gå en morgentur til en søløvekoloni.
Så er vi klar til en daglang køretur gennem et fantastisk landskab. Vi kører langs Stillehavskysten med et dramatisk sceneri af kæmpe golde bjerge på den ene side og det blå ocean, der ligger for foden af klippekysten på den anden side. Dette landskab er en diametral modsætning til det grønne bjerglandskab, vi skal se senere på rejsen. Vi ser også de lokale samle tang på stranden i store mængder, som eksporteres til Japan. Efter nogle fotostops kører vi ind i landet og bevæger os op i højderne, til vi ser Arequipa forude.
Byen er omgivet af vulkaner og specielt imponerende er den flotte kegleformede El Misti med sin kridhvide kalot af sne på toppen, der "kun" er 5.821 meter høj, men også Pichu Pichu er fascinerende. Navnet betyder "top-efter-top", for denne vulkan har ikke færre end tretten forskellige kratere, som kan blive noget af et festfyrværkeri, hvis de alle en dag vågner op samtidig.
Arequipa er på UNESCOs liste over verdensarv. Navnet Arequipa stammer fra den indianske sætning "ari quepay", som betyder "her stopper vi". Og det gør vi også. For byen er enestående. Det var den fjerde inkakejser Mayta Capac, der på vejen tilbage efter et sejrrigt togt i området netop her gav ordren "ari quepay" til sine generaler. Og det endte med at blive byens navn.
Men den har siden med rette og god hjælp fra de spanske erobrere i 15-1600-tallet fået mange kælenavne, som bl.a. "Den Hvide By" og "Byen med det evige forår". At byen er hvid, især i det gamle centrum, skyldes, at alle kolonitidens pompøse huse blev opført i meget lyse vulkanske sten kaldet sillar.
Og det var Spaniens mest berømte - og meget berejste - forfatter Miguel de Cervantes (ham med Don Quixote), der knyttede "det evige forår" til byen, der med cirka en million indbyggere her i Andesbjergene, 2.335 meter over havet, regnes for den vigtigste i Peru efter Lima og, sammen med Cuzco, for at være landets smukkeste. Det er hyggeligt at gå lidt på opdagelse i byen på egen hånd og rejselederen finder en god restaurant til vores fælles middag om aftenen.
Dag 6, Lørdag 8.Nov: Arequipa med besøg i Santa Catalina-klostret
Vi starter dagen med en rundtur i Arequipas ældste kvarter omkring Plaza de Armas med caféer og den store katedral, samt en del andre kirker og fine bygninger i kolonitidens spanske arkitektur. Også byens store San Camilo marked er værd at besøge.
Specielt interessant er Santa Catalina-klostret, især hvis man er interesseret i historie, kultur og arkitektur. Stedet er på flere måder helt unikt og giver et enestående indblik i en svunden livsstil. Klostret er en labyrint af små pladser, smalle gyder, forskellige bygninger og alt sammen i en smuk arkitektur og mange flotte farver. Det er virkelig en fotografs drøm.
Klostret blev grundlagt af en rig enke, Maria de Guzman, i 1580 og stærkt udbygget i det følgende århundrede i en periode, hvor det var sædvane, at rige familiers datter nummer to skulle være nonne. De blev anbragt her i klostret kun 3 år gamle for at tilbringe resten af deres liv bag klostrets solide mure og kun have kontakt med deres familie, når de kom på besøg og kunne tale med dem gennem et dobbelt trægitter og med en ældre nonne som bisidder.
Modsat alle andre klostre, hvor nonnerne levede et meget asketisk liv i bøn, havde de rige døtre her medbragte tjenestepiger, nogle endda op til fire, som også levede deres liv i luksus her i det religiøse fangenskab med fornemme møbler, kunst og god mad.
Disse besynderlige tilstande varede helt frem til 1871, da en udsending fra Vatikanet blev bekendt med det og tog anstød af al den luksus, som nonnerne her var omgivet af i stedet for det forventede klosterliv i askese og bøn. Så tjenestepigerne fik valget mellem at forlade klostret eller forblive der som nonner.
De nye forhold varede de næste 100 år, indtil budgetterne blev endnu mere skrabede, bl.a. fordi loven i 1971 krævede indlægning af el, vand og kloaksystemer i hele byen og dermed også i det store klosterområde. Alt skrumpede derefter, så der i dag kun bor en lille snes nonner i en meget lille del af klostret, mens resten er blevet åbnet for offentligheden som en slags museum, hvor vi i dag kan få et godt indblik i svundne tiders klosterliv i luksus.
Vi kører en tur uden for byen, hvor vi får en flot udsigt til vulkanerne, floddalen og ned over byen. Efter turen er resten af dagen på egen hånd, og rejselederen giver gerne anbefalinger til gode restauranter i byen, hvor middagen kan indtages.
Dag 7, Søndag 9. Nov: Colca-kløften og de bedste varme kilder i Peru
Efter morgenmaden kører vi op i højderne gennem et utrolig flot landskab. Vi spiser frokost på vejen og kører videre til vores lodge, som ligger med en eventyrlig udsigt over bjergområdet. Inden vi spiser middag på lodgen, skal vi nyde et par timer i de bedste varme kilder i Peru, og der er også mulighed for at gå en tur på en times tid i det flotte område. I vil elske dette sted.
Colca-kløften er med sine over 4.000 meter verdens næstdybeste kløft. Den dybeste ligger 100 km længere inde i landet og er kun nogle få meter dybere.
Dag 8, Mandag 10. Nov: Colca, kondorer, fantastisk køretur til Puno og Titicaca-søen med sivbådene
Vi står tidligt op og kører det sidste stykke til selve Colca-kløften, fordi det kun er om morgenen, at vi er næsten 100 % sikre på at se de kæmpe store andes-kondorer, som kan have et vingefang på op til 320 cm. Udsigten over kløften med floden, der løber 1.200 meter nede i dybet, er enestående. Vi går en tur sammen og man har også mulighed for selv at gå en tur og nyde freden og vidderne alene.
Vi må forlade stedet, men forude venter en 5 timer lang køretur gennem noget af det smukkeste landskab, man kan forestille sig. Inden vi når til Puno, skal vi en tur til Sillustani-halvøen med de lyse chullpas-tårne af sten.
Disse gravtårne, som er en halv snes meter høje, ses mange steder, men specielt på Sillustani er der mange af disse gravtårne, som blev bygget af indianere fra Colla-stammen, der dominerede området før inkaerne. Et af tårnene er bygget til den første inkakonge. Sillustani ligger i højlandet over trægrænsen ved en meget smuk sø, hvor man har lyst til at sidde og filosofere lidt over livet.
Vi besøger også en lokal indianerfamilie og ser, hvordan de
lever i deres karakteristiske huse og får et indblik i alle deres
spændende afgrøder og madlavningskunst. (Flyttet til dag 10)
Sidst på eftermiddagen kommer vi til Puno ved den berømte sø Titicaca, hvor der stadig er en del lokale, som bor på flydende øer af siv og sejler i både, der er konstrueret af samme planter. Mange gør det i dag, dels for at holde traditionen i live - dels fordi turisterne derved holder deres levestandard oppe. Sivbådene rådner og holder maksimalt et halvt år, hvorefter ejerne bygger nye, så der er konstant udskiftning.
Puno ligger i 3.830 meters højde og er det højeste sted, hvor vi skal overnatte på hele rejsen. Her skal man ikke blive forbavset over at blive lidt stakåndet, hvis man anstrenger sig fysisk. Hvis man har tendens til højdesyge, bør man holde igen med at drikke alkohol og spise for meget, og i det hele taget tage den lidt med ro og drikke en masse vand, indtil kroppen vænner sig til den tynde luft.
Det gør den normalt efter 24 timer, og da vi har bevæget os opad i flere tempi med Arequipa i 2.380 meter og Colca i 3.640 meters højde har vi allerede vænnet kroppen til højderne på en god måde. Vejret her i højderne kan også være ekstremt med meget kolde nætter, så det er godt at have noget varmt tøj med (eller købe nogle af de gode lokale strikvarer). I dagtimerne kan der samtidig være meget varmt i solen, og her i højderne bør man, som på skiferier, bruge en meget høj beskyttelsesfaktor i solcremen.
Puno er også kendt for de mange lokale fester, en del religiøse, og for op til 100 forskellige traditionelle danse ved festlige lejligheder og optog. Puno bestod kun af nogle få huse, indtil man begyndte at udvinde sølv i området midt i 1600-tallet, men i dag er der ikke meget velstand. Turismen holder det meste kørende.
Byen har sit sædvanlige marked og den centrale plads med katedralen men er bestemt ikke til at falde i svime over. Selve byens attraktion er absolut folkelivet, som ikke er kedeligt, hvis du går lidt på opdagelse. Lokalbefolkningens spraglede klædedragt, kvinder i lange kjortler i stærke farver og deres fine hatte evt. med babyer dinglende i en bylt over skulderen. Så der mangler ikke motiver foran kameraerne. Der mangler heller ikke tilbud, når det gælder lokale strikvarer og tekstiler i mønstre, som indianerne har lavet dem i århundreder.
Dag 9, Tirsdag 11. Nov: Sejlads på Titicaca, øer og både af siv
Ikke mange havde hørt om sivbådene og de flydende sivøer på Titicaca, verdens højst beliggende sø, som der sejles regelmæssigt på, før den norske etnolog Thor Heyerdahl i 1970 krydsede Atlanterhavet i den selvbyggede sivbåd Ra II, bygget af egyptisk papyrus. Heyerdahl hentede en lille gruppe Aymara-indianerne fra Titicaca-søen til Egypten for at hjælpe med at bygge båden på basis af de samme principper, som man har brugt på Titicaca-søen i århundreder.
Fra morgenstunden går vi ombord i vores egen motorbåd for at udforske Titicaca-søen med de berømte sivbåde og sivøer, og vi koncentrerer os især om de flydende øer lavet af totora-siv, hvor uros-indianerne bor. Omkring 300 familier lever i dag på den måde, men de bliver stadig færre, selvom turismen giver dem lidt indtægter ved at vise gæster rundt på øerne og sælge små modeller af sivbåde og andre souvenirs, suppleret af lidt fuglejagt og fiskeri i søen.
Oprindeligt isolerede uros-folket sig med deres eget sprog på øerne for at undgå sammensmeltning med inka- og colla-stammerne, men i dag er sproget gået i glemmebogen, og beboerne er blandet med blod fra de andre stammer og taler aymara-sproget indbyrdes.
Vi sejler herefter videre på den store sø og når til den smukke bjergø Taquile, hvor befolk-ningen har levet i et effektivt kollektiv i generationer. Her spiser vi frokost og går en tur gennem landbrugsterrasserne med mange forskellige afgrøder og udsigt over søen. Vi sejler stille og rolig tilbage til Puno og på vejen får du et kig til Bolivia, som "ejer" halvdelen af søen.
Dag 10, Onsdag 12. Nov: Smuk dagsrejse over Altiplano til Cuzco
Vi tjekker ud fra morgenstunden, hvor bussen er klar til den lange køretur gennem smukke og markante scenerier i den høje Altiplano-region til inkaernes gamle hovedstad Cuzco fra 1100-tallet, som i dag har omkring 275.000 indbyggere.
Byen ligger 3.310 meter over havet og er en skøn blanding af inkaernes gamle byplanlægning, mure, gader og et soltempel, kombineret med kolonitidens spanske arkitektur, samt præcolumbianske ruiner.
Turen over højsletten Altiplano byder på et utrolig smukt landskab med store bløde, grønne bjerge og flade stepper. Midt i dette landskab stopper vi sikkert og prøver noget langtidsbagt kød (kancacho) hos en af damerne i vejsiden. Det gør 80% af alle de lokale, der kommer forbi, og du kan selv smage hvorfor.
Efter en del fotostops undervejs kommer vi frem til kontinentets ældste fortsat beboede by Cuzco, der er gennemsyret af historie, kultur, traditioner og legender. Cuzco, også kaldet Sydamerikas arkæologiske hovestad, er en fantastisk charmerende by, hvor man har lyst til at have god tid og gerne lidt tid til at gå rundt på egen hånd.
Det har vi indlagt mulighed for senere i programmet, men vi starter det første møde med byen med en fælles orienteringstur på et par timer.
I Cuzco møder vi ikke kun solide inkamure i byens gader, men også mange imponerende rester af indianske bygningsværker udenfor. De vigtigste ruiner er inde i byen i form af Corikancha, der engang var inkarigets rigeste tempel, men som i dag udgør fundamentet til Santo Domingo kirken.
Templet var bogstaveligt talt guldbelagt, indtil de spanske conquistadorer trængte ind i byen, hvorefter det ikke varede længe, før guldudsmykningen var smeltet om og bragt til Spanien.
Her stod engang et 380 kilo tungt guldalter, og væggene var dækket af omkring 700 guldplader, hver på 2 kilo, og en stor solskive af guld, som det lykkedes indianerne at gemme. Og ingen har siden fundet den. Omkring 4000 præster havde deres daglige funktioner i dette tempel.
I katedralen, som det tog 100 år at opføre fra 1559, er der meget at se, bl.a. et sjovt maleri af den sidste nadver skabt af en kristen indi-aner. Måltidet er et stegt marsvin, som er en lokal delikatesse i dette område.
Det arkæologiske museum udstiller mange interessante ting i form af mumier, guldfigurer, smykker, tekstiler og keramik, og i La Merced kirken i centrum kan man se et offerdyr, som er mere end en meter højt og dekoreret med 1600 perler og 1500 diamanter. De enorme sten i inkaernes byggerier er i sig selv fantastiske med deres mange hjørner, der får dem til at hænge sammen som i puslespil. De er konstrueret, så de modstår kraftige jordrystelser.
En af disse kæmpestore sten vejer 360 tons og er, som alle de andre store sten, udhugget i bjergene og fragtet her til med simple hjælpemidler. Alene historien om dem er fascinerende.
Dag 11, Torsdag 13. Nov: Den hellige Dal med Pisac, støtteprojekt og Ollantaytambo
Vi tjekker ud og begiver os ud på en heldagstur, som starter på en af bjergskråningerne over Cuzco. Fra den store Kristusfigur, som symbolsk skuer ud over dalen, skal vi nyde den fantastiske udsigt. I bunden har vi Cuzco, som ligger perfekt i den smukke dal.
Vi har også udsigt til det berømte inkafort Sacsaywamán, som er placeret stratetisk perfekt lige over byen.De skiftende inkakonger boede i store palæer nede i byen, men det ultimative forsvarsværk i tilfælde af angreb var uden tvivl dette fort, som også fik en hovedrolle i en af de store slag mellem spanierne og inkaerne i 1500-tallet. Nogle af stenene i fæstningsværket vejer op mod 300 tons.
Herfra går det videre i bussen ud i den meget frodige
Urubamba-dal. Det siges, at da den første inkakonge kom til dalen,
plantede han som en prøve sit guldscepter i jorden.
Det sank uden besvær helt i, og så vidste han, at jorden var god, og at det var her i Den hellige Dal, de skulle slå sig ned. Machu Picchu er den mest berømte af inkabyerne i dalen, men der ligger mange flere, og i dag skal vi besøge Pisac-ruinerne, som er placeret smukt på en af de stejle bjergskråninger.
Det er ikke kun beboelsesområdet i ruinerne, der imponerer, men i særlig grad også de utallige terrasser, som gør det muligt at dyrke landbrug. Den dag i dag bruger indianerne inkaernes gamle terrasser til at dyrke deres traditionelle afgrøder som kartofler, quinoa og majs.
Vi skal i dag også besøge et Planeterra projekt, som er et socialt støtteprojekt, der er startet og sponseret af Stjernegaards lokale samarbejdspartner.
Her bliver en større gruppe kvinder af indiansk afstamning uddannet i vævning for at lære dette traditionelle håndværk og på den måde bevare en del af kulturarven. Du har selv mulighed for at støtte initiativet ved at købe nogle af de flotte ting i det lækre alpaca-uld.
Det er et lille blik ind i en meget lokal kultur, hvor man fornemmer den fælles ånd i samfundet, som indianerne er så kendte for.
Frokosten indtager vi på en smuk hacienda, hvor vi også kan komme helt tæt på de imponerende lamaer, alpacaer og vikunnaer. Sidstnævnte har verdens fineste uld, og i inkatiden var det kun de adelige, der måtte gå i klæder lavet af deres uld. Et vicunã-sjal koster i dag let op mod 20.000 kr. Sådan et kan vi også se i haciendaens forretning.
Sidste udflugt i dag går til byen Ollantaytambo, som er meget berømt, fordi det er den eneste oprindelige inkaby, som stadig er beboet. Vi står af på torvet og går rundt og kigger i de smalle gader. Det er en fantastisk oplevelse, som reelt føles som en rejse tilbage i tiden.
Over byen ligger fortet og passer på det hele. Det kan man besøge på egen hånd og regning, hvis man har lyst. Man kan også gå en tur på det lokale kunsthåndværkermarked eller sætte sig på en af de mange cafeer på torvet og nyde det pikante miks af den oprindelige befolkning og turister fra hele verden.
Det er nu blevet tid til indtjekning på vores hotel, som naturligvis også ligger i dalen. Resten af dagen er fri til at gå rundt på egen hånd eller bare blive på hotellet og filosofere over den fantastiske historie, som vi for en stund er en del af her i den vidunderlige dal.
Dag 12, Fredag 14. Nov: Togrejse til Aguas Calientes ved foden af bjerget med Machu Picchu
Fra morgenstunden kører vi først en kort tur i bus og herefter stiger vi på toget, der vil bringe os på en spektakulær rejse gennem den stejle dal med Urubamba-floden frem til Aguas Calientes, der ligger for foden af det bjerg, hvor Machu Picchu ligger på toppen.
Stort set alle turister, der kommer her til, er på vej til eller fra Machu Picchu, evt. via Sydamerikas mest populære vandresti: Inkastien. Aguas Calientes er en lille bitte klondikeagtig by men meget malerisk med togskinnerne, der går lige ned gennem byen og en vild flod på den ene side. Hele vejen rundt om byen stiger de grønne kæmpestore bjerge mod himlen.
Vi har det meste af eftermiddagen i byen og der er mulighed for
(mod ekstra betaling) at komme op til Machu Picchu allerede i dag
på egen hånd med bus. Da det nok er turens absolutte højdepunkt,
vil mange vælge denne løsning. Dem, der vil gemme spændingen til
næste dag, kan slappe af i Aguas Calientes og måske foretage et par
indkøb.
Dag 13, Lørdag 15. Nov: Machu Picchu
Vi står meget tidligt op for at kunne besøge Machu Picchu i det tidlige morgenlys, som er det bedste tidspunkt at se inkaernes forladte by her på toppen af bjerget, omgivet af nogle imponerende stejle bjergformationer. Et ufatteligt smukt syn, som alle med sikkerhed vil bevare i hukommelsen, så længe den fungerer.
Men dette panorama er kun den ene grund til, at man snapper lidt efter vejret, når man kommer til Machu Picchu. Den anden er den tynde luft her i inkaernes mytiske by her lige under himlen, 700 meter over Urubamba-floden nede i dybet. Machu Picchu betyder "Det gamle bjerg" og refererer til det store bjerg lige ved indgangen til inkabyen.
På den anden side af de forladte inkahuse ligger Huyana Picchu - "Det unge bjerg", som de eventyrlystne har mulighed for at bestige og få et kig ned på Machu Picchu fra højderne. Terrasserne på bjergsiderne vidner om, at beboerne har været meget aktive, og man mener, at der her har været dyrket eksperimenterende landbrug.
Ingen ved, hvorfor indianerne forlod byen. Man kan kun gætte, og
det hele ser i øvrigt ud som om, de kunne komme tilbage når som
helst og indtage byen igen. De flotte stenhuse står og venter, dog
uden tag og vinduer, som vind og vejr har fortæret. Et forunderligt
syn. Et par af husene har fået tag og fyldninger i døre og vinduer,
så man kan fornemme, hvordan de har set ud engang.
Uden for Machu Picchus boligområde er resterne af det imponerende Soltempel og andre templer, paladser til inkahøvdinge og deres familier, begravelsesområder, fængsel og ikke færre end 16 rituelle bade, samt et sindrigt system til fordeling af byens drikkevand for at nævne lidt i flæng af alle de ting, rejselederen vil udpege og fortælle en masse om under besøget.
Den utroligt velbevarede by var ukendt i den såkaldt civiliserede verden indtil den 24. juli, 1911. De spanske erobrere nævner ikke stedet. Og de lokale bønder, som havde kendt ruinerne i århundreder, lod bare stå til, så træer og buske dækkede det hele. Nye udgravninger har givet anledning til nye diskussioner om, hvad Machu Picchu egentlig var, hvilket gør stedet ekstra spændende.
Det var først efter en 11-årig dreng viste en amerikansk arkæolog, Hiram Bingham, rundt, mens denne ledte efter Vilcabamba, at forskeren opdagede, hvad træer og buske gemte af hemmeligheder.
Bingham vendte tilbage med et hold eksperter, der gravede områdets mange huse og ruiner fri i 1912 og 1915. Men trods mange års forskning står der stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage om det mystiske Machu Picchu.
Og den slags lever myterne jo af.
Midt på eftermiddagen skal vi endnu en gang nyde den spektakulære togtur tilbage til Ollantaytambo for derfra at køre med bus tilbage til Cuzco.
Dag 14, Søndag 16. Nov: Byvandring i Cuzco og mulighed for udflugt til Sacsaywamán m.m.
Det er nu blevet tid til at gå på opdagelse i selve byen Cuzco. Vi besøger sammen Solens Tempel, Qorikancha.
Vi har allerede omtalt stedet på dag 10, fordi det engang var det rigeste tempel i inkatiden, og nu skal vi kigge nærmere på dette utrolig spændende gamle tempel, der danner fundamentet for kolonistilsklostret Santo Domingo.
Og så skal vi selvfølgelig også have en rundvisning i den imponerende katedral, som ligger ovenpå ruinerne af det gamle kongelige inkapalads. Efterfølgende er det oplagt denne dag at gå på opdagelse på egen hånd.
Der skal måske gøres et par indkøb, og på det centrale marked kan man ud over fødevarer også finde gode tilbud af alpaca-strikvarer, tekstiler, sjove hatte, souvenirs, håndarbejder, smykker, lykkebringende amuletter og alskens naturmedicin.
I Calle del Medio og på Plaza Regocija eller i San Blas-området er der et stort udvalg af butikker, boder og gadehandlere med et enormt udvalg af tæpper, ponchoer, strikvarer, kunsthåndværk, lædervarer, smykker, musikinstrumenter og meget mere.
Hvis man ikke kan få nok af den interessante historie, kan man
også besøge et af byens museer f.eks. Museo Inka i Palacio del
Almirante, der nok er det bedste i byen og har en interessant
samling mumier og menneske-kranier, hvor man kan se, at der har
været foretaget dristige operationer i form af trepaneringer, men
også guld og en masse andre fund fra indianerne, som giver et
fremragende indtryk af områdets store kulturer gennem tiderne.
Vi har tidligere haft de vigtigste ruiner udenfor byen med i programmet også, men en del kunder har følt, at dette tog for meget tid fra oplevelsen af selve Cuzco by. Vi er samtidig sidst på rundrejsen og har mange store historiske ruiner og seværdigheder i bagagen, så de fleste ønsker nu et lidt mindre pakket program.
De interesserede skal dog ikke snydes. Der kan derfor denne dag også arrangeres en udflugt med en lokal guide, dog for egen regning, til de flotte bygningsværker rundt om byen, f.eks. det imponerende fæstningsværk Sacsaywamán, der har haft både militær og religiøs betydning. Vi så fortet oppefra på dag 11, men i dag kan man vælge en rundvisning på stedet. Den zigzaglignende arkitektur skal symbolisere tænderne på en puma. Udflugten fortsætter til Qengo, der faktisk betyder zigzag, og som er en lille men fascinerende ruin.
Her har uden tvivl været rituelle ofringer og stedet er fyldt med flotte indgraverede symboler i kalkstensklipperne. Man besøger også Tambomachay-ruinerne, som kaldes "The Baths of the Inca". I disse ruiner er der akvædukter med vandløb og stenbade. Pukapukara (Det Røde Fort), der ligger lige i nærheden, har en flot udsigt og i et bestemt lys kan stedet synes lyserødt.
Dag 15, Mandag 17. Nov: Cuzco og Lima "Kongernes by"
Vi tjekker ud og har formodentlig det meste af formiddagen til at sige farvel til den skønne by Cuzco, inden vi flyver tilbage til Lima. Der er dog både formiddags- og eftermiddagsfly til Lima, og vi kan på forhånd ikke være helt sikre på, hvilket vi kommer med. Dog ved vi det selvfølgelig nogle dage inden, og rejse-lederen vil naturligvis oplyse herom, så dagen kan planlægges i god tid.
I Lima tjekker vi ind i det dejlige Miraflores-kvarter, og du har resten af dagen fri til at se nogle af de ting, du ikke nåede ved ankomsten til Peru eller bare slappe i de dejlige omgivelser. Rejselederen kan også komme med forslag til aktiviteter.
Dag 16, Tirsdag 18. Nov: Sightseeing i Lima og hjemrejse til Danmark
Den sidste dag i Lima har vi sammensat med fleksibilitet, så der er noget for enhver smag. Vores rejseleder tager dem, der ønsker det, med på en interessant byvandring til Barranco-bydelen (bohemekvarteret), og herfra tager vi taxaer tilbage til hotellet, hvor vi mødes inden vi går ned til havet til en af Perus bedste restauranter, Rosa Nautica, som bogstavelig talt ligger ude i Stillehavet. Det skal ses.
Her giver vi en dejlig afskedsfrokost med alt godt fra havet. I stedet for by-vandringen kan du også vælge blot at gå en tur i det hyggelige område omkring hotellet og foretage de sidste indkøb.
En tredje mulighed er for dem, der ikke kan få nok af historien. Der findes et par meget interessante museer i Lima, bl.a. Larco Museet og Guldmuseet, og der er tid til at besøge et af dem på egen hånd og for egen regning om formiddagen.
Efter den lidt sene frokost kører vi sammen til lufthavnen, hvor rejselederen hjælper med alt det praktiske, inden vi siger på gensyn efter en uforglemmelig rundrejse.